Forberedelsen til et bogprojekt tager tid. Men den tid, du bruger på forberedelse i begyndelsen af dit skriveprojekt, vil spare dig tid og ærgrelse i den anden ende.
Når du klæder dig godt på til skriveprocessen, vil du opleve, at du kan skrive hurtigere, får mere af det rigtige indhold med fra start og er mere fokuseret i processen. Du vil lettere kunne undgå et hakkende skriveflow.
Mange, som skriver skønlitterært, skriver bedst uden planlægning, og for dem kan forberedelse føles som en spændetrøje. Men når målet er at skrive en fagbog, som baserer sig på viden og fakta, får du mest ud af at være analytisk og organiseret fra start – og sætte en ramme, inden for hvilken kreativiteten kan slippes løs.
I denne artikel får du de første af de trin, der skal til for at sætte den første del af rammen for din skriveproces. De er citeret fra min Styrk dit brand – Skriv en bog, som guiden til dig, der vil skrive, udgive og brande dig med en fagbog.
Du skal skrive om noget. Det kan lyde banalt, og det kan være, du tænker, at man da først er klar til at skrive en bog, når man ved, hvad den skal handle om. Men der er ingen regel om, at du ikke må starte med et mål eller en målgruppe og lægge dig fast på et emne ud fra det. Hvis du ikke allerede har lagt dig fast på et emne, kan du lave en brainstorm, hvor du noterer alle de emner, du kan komme i tanke om. Du skal undlade at sortere, men bare acceptere, hvad der kommer frem i din hjerne, og skrive det ned på et stykke papir eller på en tavle. Når du har mindst 20 emner eller variationer over dem, kan du begynde at gruppere dem for overblikkets skyld (brug eventuelt et mindmap, som beskrevet i kapitel 2, trin 1).
Her skal du være opmærksom på, at et emne kan være bredt. Det er okay, for du kommer til at arbejde med at indsnævre det til en vinkel (altså et smallere fokus) i næste trin af skriveprocessen. Men lige nu er det faktisk ønskværdigt at bevare helikopterperspektivet, så du holder alle muligheder åbne, indtil du har overvejet dem grundigt.
Lad os sige, at du gerne vil skrive om privatinvesteringer. Det er tilstrækkeligt smalt som emne, og så kan du i næste trin af processen snævre det ind til en passende vinkel, hvis du for eksempel finder ud af, at der mangler en bog om investering i aktier igennem aktieklubber.
Men tilbage til din brainstorm. Først når du skal vælge et emne, begynder du at sortere nogle af dine idéer fra, fordi de for eksempel ikke matcher dit mål med bogen eller den målgruppe, du gerne vil ramme med dine budskaber. Det kan også være, at nogle emner er nemmere at afgrænse eller ligger dit speciale nærmere end andre. Eller at du simpelthen ved, hvad du har mest lyst til at skrive om, og hvad der ikke er skrevet om i forvejen.
Det væsentlige er, at du vælger et relevant emne at gå videre med, ikke mindst i forhold til de tanker, du gør dig om din målgruppe (eksempelvis dine eksisterende kunder) og dit formål med at skrive bogen (som kunne være at hjælpe andre ud fra en bestemt metode, styrke troværdigheden omkring dit brand og/ eller at udbygge din forretning med et nyt ben).
Fokus eller ‘vinkling’ er et styringsredskab, som er hentet fra den journalistiske verden. Når du vinkler, bibeholder du ét fokus hele teksten igennem, hvilket både hjælper læseren og forfatteren. Du vinkler en tekst, fordi du gerne vil have, at dit budskab fremstår skarpt – og fordi man hverken kan fortælle eller forstå alt om et givent emne på én gang.
Du har valgt et emne at skrive om i kapitlets trin 1. Men nu skal du snævre dit emnefelt ind til et fokus og formulere det klart. Senere kommer du også til at definere en vinkel for de enkelte kapitler (se kapitel 2, trin 1), så du er sikker på, at det enkelte kapitel understøtter hovedvinklen og er med til at få bogen til at hænge sammen.
Vinklen skal formuleres ud fra hjælpesætningen:
“Jeg vil gerne fortælle, at …”
Ved at formulere dine vinkler præcis sådan, kan du være sikker på, at de bliver specifikke nok. For eksempel er denne bogs hovedvinkel:
“Jeg vil gerne fortælle, at du kan skrive, udgive og brande dig med en fagbog ved at følge et system trin for trin.”
Hvis du allerede har en klart formuleret vinkel, når du begynder at researche, er det en fordel, fordi du kan målrette din research. Men du skal være åben over for at justere eller helt ændre din vinkel, efterhånden som de oplysninger, du finder, gør dig klogere på dit emnefelt og det budskab, du gerne vil formidle.
Præcis hvornår i idéfasen du skal lægge dig fast på en vinkel, findes der ikke nogen regel om. Men det anbefales, at du arbejder med en midlertidig vinkel så tidligt i processen som muligt, og at du først sent i processen låser dit fokus lidt mere (men principielt altid er klar til at ændre det, hvis nye oplysninger gør det relevant).
• Brug vinkling for at bibeholde den røde tråd igennem hele bogen
• Brug altid hjælpesætningen “Jeg vil fortælle, at …” for at være så specifik som muligt
• Introducer din vinkel tidligt, men vær parat til at ændre den i løbet af skriveprocessen.
Engang skulle jeg skrive til en tidligere minister for at bede om et interview til en akademisk rapport. Som grøn akademiker slyngede jeg om mig med udtryk fra tekstbøgerne, da jeg skulle forklare, hvad interviewet skulle handle om. At mine henvisninger til ‘metalovgivningsniveau’ og andre abstraktioner provokerede modtageren, fremgik af svarmailen: “Jeg er bare et almindeligt folketingsmedlem, der lever helt ubekymret ved ikke at kende alle dine fine udtryk. Så jeg er ikke i stand til at svare,” lød svaret fra det mangeårige folketingsmedlem.
Noget interview blev det ikke til. Jeg havde forpasset min chance, fordi jeg ikke havde tænkt på min modtager, da jeg skrev til hende. Så kunne jeg lære det. Pointen? Du er nødt til at skrive, så dem, du skriver til, kan og har lyst til at læse det, du skriver. Ellers rammer du forbi med dine budskaber. Trinet her skal handle om, hvordan du kommer tættere på din målgruppe og din favoritlæser på en måde, der hverken omfatter større feltstudier eller markedsundersøgelser.
Gør det konkret og intuitivt med en yndlingslæser
Når nu du bruger tid på at skrive en fagbog, håber du formentlig på at få en stor læserskare eller at fange præcis de rigtige mennesker med dine budskaber. Og for at ramme rigtigt må du definere din målgruppe ud fra kendetegn, der beskriver den som gruppe. Du er med andre ord nødt til at generalisere.
For godt nok er menneskene i din målgruppe forskellige. Men de har fællestræk, som gør, at du henvender dig til netop dem. Det kan for eksempel være, at du kender din målgruppes uddannelse, køn og jobsituation – og ved, at det er de altafgørende faktorer for, om din bog er relevant for den.
Lad os sige, at din målgruppe er partnere i advokatfirmaer. Det kan være svært at skrive til sådan en gruppe af ‘ansigtsløse’ mennesker, fordi du ikke ser dem som de individer, de er. Her kommer din yndlingslæser ind i billedet som et hjælperedskab.
Din yndlingslæser har alle de træk, som definerer din målgruppe. Men du ved også, hvordan hun ser ud, om hun køber eller låner bøger, og om hun har børn. Du ved så meget om hende, at du kan se hende for dig, beskrive hende, føle med hende og hænge beskrivelsen af hende op på din væg foran computeren.
Din yndlingslæser kan være en virkelig person, som du ved vil være den perfekte læser. Det kan være en studiekammerat, en gammel kollega eller en tidligere minister. Men det kan også være en fiktiv person, som du selv puster liv i gennem din viden om målgruppen og dine idéer om, hvem du allerhelst vil skrive til.
Skriv til advokaten Karina
Hvordan gør du så i praksis? Først definerer du din målgruppe. Lad os sige, at du til daglig underviser advokater i at holde oplæg, der kan fastholde en forsamlings opmærksomhed, og at din målgruppe er personer, som:
Bagefter beskriver du din yndlingslæser ud fra din målgruppe og din intuitive eller (endnu bedre) faktuelt baserede forståelse af en person, som gerne vil læse din bog, og som du gerne vil hjælpe.
Din yndlingslæser, Karina, viser sig igennem din tankeproces at være en 45-årig partner i et advokatfirma, som gerne (fortsat) vil være kendt som eksperten inden for området topchefers ansættelseskontrakter. Karina er gift, har to børn på efterskole og er meget ambitiøs. Hun lægger vægt på at være skarp, både i påklædning, ord og kropssprog. Hun er perfektionist.
Beskrivelsen af din yndlingslæser skal opfylde to formål. Den skal hjælpe dig til at målrette dine budskaber og din måde at formidle dem på, så målgruppen kan forstå dem og har lyst til at læse din bog. Og så skal den bringe læseren til live for dig, eventuelt fra en plads på væggen, så du kan udnytte den energi, det giver at skrive direkte til et andet menneske, som du gerne vil hjælpe til at opnå sine mål.
Vil du læse mere, kan du købe Styrk dit brand – Skriv en bog hos din foretrukne forhandler eller låne den på biblioteket. Den findes både som fysisk bog og e-bog.
