En erfaren LinkedIn-ghostwriter

Forstærker dine budskaber

Vil du både fokusere på dine kerneopgaver og være til stede på LinkedIn? så kan den sikre og mest effektive løsning være en ghostwriter.

Som ghostwriter hjælper jeg med at pleje dit eller din organisations brand via LinkedIn, så du opnår bedre resultater og bedre tid til dine kerneopgaver. Det kunne være som erhvervsleder, leder for en nonprofitorganisation eller politiker.

Når du samarbejder med mig, får du en fortrolig og pålidelig samarbejdspartner, som du kan sparre med og bruge til at skrive LinkedIn-opslag, der matcher dine målsætninger og går rent ind hos målgruppen.

Som ghostwriter er jeg

Din fortrolige kommunikatør

Arbejder du i en stor organisation, har du nok adgang til en kommunikationsafdeling. Men det er ikke sikkert, at det er muligt eller hensigtsmæssigt at trække på interne ressourcer, når du skal brande dig som fagperson eller meningsdanner.

Så kan du i stedet gøre brug af mig som din personlige og fortrolige ghostwriter; en person, som er sammen med dig i dit LinkedIn-maskinrum.

Sammen definerer vi dine mål, hvad enten du vil markere dig som fagligt fyrtårn eller meningsdanner inden for dit felt, eller om du vil brande dig overfor en bestemt gruppe personer i eller omkring dit eksisterende netværk.

Dine LinkedIn-opslag

Som du selv ville skrive dem

Når du får et udkast til et LinkedIn-opslag, skal du helst tænke, at det er, som du selv gerne selv ville have skrevet det, også selvom vi ikke nødvendigvis har brugt lang tid på at tale om det. Og du skal på alle måder føle dig tryg ved at have mig som din ghostwriter.

Det forudsætter et tillidsfuldt samarbejde, hvor jeg over tid kommer til at kende din stemme, din faglighed og dine budskaber.

Fra mig får du fagligt input om kommunikation, men også en ydmyghed og opmærksomhed omkring, at jeg som ghostwriter skal emulere din måde at kommunikere på, og ikke overtage dine budskaber. For de er dine, præcis som LinkedIn-opslagene er det.

Skrivekompagniet er din garant for

En tryg proces

Sammen definerer vi en samarbejdsform, som passer til dine mål og ønsker. Processen begynder med en samtale, hvor vi bliver klogere på, om vi er hinandens match. Hvis vi er, etablerer vi et samarbejde, som ikke forpligter dig udover de aktuelle opgaver. På den måde kan du føle dig tryg fra begyndelsen.

Du kan bruge mig som sparringspartner i forhold til at beslutte, hvilken rolle LinkedIn skal spille i din kommunikation, og hvordan vi bedst kan nå dine mål. Men du kan også påtage dig en mere styrende rolle, hvor mit primære fokus er formidling og sprog. Vi aftaler løbende, hvilken rolle du ønsker, at jeg skal påtage mig.

Som ghostwriter formidler jeg dine budskaber, hvad enten de er baseret på faglig viden eller kvalificerede holdninger. Og ét mål for vores arbejdsproces er altid, at jeg skal bruge mindre og mindre tid til at forberede hvert LinkedIn-opslag, efterhånden som vores samarbejde modnes, og dele af det bliver indforstået.

Skrivekompagniet tilbyder

Velfunderede løsninger

Du får ikke kun en ghostwriter med solide skrivefærdigheder. Du får en sparringspartner med politisk tæft og solide forudsætninger for at screene og vinkle indholdet af dine LinkedIn-opslag.

Både form og indhold skal fremstå skarpt og seriøst, når vi deler dine budskaber, og derfor betyder det noget, at jeg har følgende fagligheder med i bagagen:

  • Fagjournalisme
  • Samfundsvidenskab
  • Erhvervsøkonomi
  • Jura
  • Kreativ skrivning

 

Jeg trækker på hele den baggrund, når vi lægger din strategi og operationelle plan, og når jeg som ghostwriter opbygger et bagkatalog af dine faglige og personlige kernebudskaber, historier, erfaringer, stemmer og personlige karakteristika.

Hos mig får du

Klare og fortrolige aftaler

Fra begyndelsen af vores samarbejde indgår vi en aftale, som fastlægger vores respektive roller og forpligtelser, herunder i forhold til:

  • Fortrolighed
  • Kommunikation (datasikkerhed)
  • Priser/betaling

Det er din sikkerhed for klare linjer, og at du får den service, du forventer og har behov for.

Mine timepriser starter ved 990 kr./t. ekskl. moms.

Du kan også få en fast pris på omfattende projekter, hvor rammerne er veldefinerede og ligger fast.

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller vil booke en uforpligtende samtale, hvor vi afklarer, om jeg kan hjælpe.